Springlopperne er holdet for piger og drenge, der er nysgerrige på gymnastikken og ønsker at lærer alt det gymnastikken kan indeholde. Holdet er beregnet til nybegyndere og let øvede.
På holdet vil vi lege og hygge os og der vil være fokus på holdånd og fællesskab, men der vil også være fokus på grundelementerne i gymnastikken. Vi vil øve forhop, indhop, afsæt, grundpositioner og grundspring; på airtack/luftbanen vil det være kolbøtter, håndstand, vejrmøller og for de let øvede er der også mulighed for at træne araberspring, kraftspring og forøvelser til flikflak. I trampet (mini trampolin) vil det være op-hop af forskellige variationer, splitspring og saltoer.
Træningerne vil også indeholde rytmiske serier bl.a. som en del af opvarmningen.
Selvom leg selvfølgelig vil være en del af træningerne og vi altid bestræber os på at have det sjovt, er holdet er ikke beregnet til dem, der blot ønsker en time til at tonse.
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør