Rytmeværket er et opvisningshold for øvede rytmegymnaster/dansere fra 27 år.
På holdet er der fokus på, at det skal være rart og sjovt at gå til gymnastik, og at vi skal udfordre os selv og ikke mindst give den gas på opvisningsgulvet!
Rytmeværket er et hold for den øvede rytmegymnast/danser, som har lyst til at udfordre sig selv. Vi instruktører har en forventning om, at man som gymnast er engageret i holdet og træningerne, og at man gerne vil (mange) opvisninger. Til gengæld kan vi tilbyde gode træninger, der skal ligge til grund for et fedt og alsidigt opvisningsprogram, et rart og trygt træningsmiljø samt en masse sjov og leg.
Holdet er ikke et udtaget hold, men vi har en forventning om, at man har gået til dans/rytmegymnastik før, at man har en god kropsforståelse, og at grundteknikken er på plads. Her er både plads til små og store udviklinger, og vi vil meget gerne inddrage jer gymnaster i træningen og sæsonen, så I kan få mulighed for at sætte jeres eget præg på de målsætninger, vi skal arbejde med, og muligvis også det endelige opvisningsprogram.
Vi instruktører har oprettet holdet, da vi selv synes der manglede et rytmehold for denne målgruppe i området, og derfor vil vi - i det omfang det giver mening og kan lade sig gøre - også selv deltage lidt i træningen/opvisningerne på skift. Vores første prioritet vil dog altid være at udfylde rollen som instruktør.
Derudover vil der blive arrangeret et par ekstratræninger (lørdage eller søndage) i løbet af sæsonen. Vi regner med 1-2 træninger før jul og 2 træninger efter jul - tid og sted meldes ud så snart det er på plads.
Til træningerne vil vi blandt andet arbejde med styrke, smidighed, teknik og forskellige gymnastiske genrer - nogle gange pakket ind i både sjove indslag og lege - og så kommer vi også til at prøve kræfter med impro og arbejde med udtryk/performance.
I løbet af sæsonen skal vi også øve på forskellige serier (med og uden håndredskab), som skal bruges i vores opvisningsprogram.
I forbindelse med dragter, holdtøj og evt. håndredskab til opvisningerne vil der komme en ekstra udgift – udover kontingent – på max. 750,- kr.
Denne sæson regner vi med som minimum at deltage i følgende opvisninger (også gerne flere - men de er ikke endeligt besluttet endnu):
Som udgangspunkt vil vi gerne deltage i yderligere 2 forårsopvisninger og 2 sommeropvisninger. Hvilke ekstra opvisninger vi vælger, beslutter vi i fællesskab.
Hvis der er spørgsmål til holdet, kan vi kontaktes på mail eller SMS:
Line: olesen1310@hotmail.com / 30623216
Cecilia: cbnm1995@gmail.com / 71944949
Instruktør
Instruktør