OBS! - Opvisningsdragt er inkluderet i kontingentet.
Holdet er et superhyggeligt hold for springtossede piger, hvor vi - udover kilometervis af spring - også øver balance, dans, serier, akrobatik, styrke m.m.
Holdet er åbent for nye som tidligere gymnaster. Vi springer i springgrav og på airtrack og træner flik-flak, saltoer, fede tricks, håndstand/-gang og nogle gymnaster øver måske lidt tempo-flik, baglænder og skruespring el.lign. Der er plads til piger på alle niveauer - også helt nye.
Vi er et sammentømret trænerteam, som differentierer træningen efter den enkelte gymnasts behov og niveau. Vi skal bygge på de færdigheder, som hver enkelt gymnast hidtil har lært. Vi vil gøre brug af nogle fede, målrettede spring-teknikbaner og arbejde hen mod at gøre springene selvautomatiserede. Vi vil også give grupper små opgaver, samtidig med at vi har det rigtig sjovt sammen til træning.
Vi vægter sund fysisk aktivitet og glæden ved sporten højt. Gennem kropsøvelser, styrke-/smidigheds- & rytmeøvelser, lege, spring på redskaber osv., søger vi at opbygge gymnasternes teknik og kropskontrol. Målet er at skabe alsidige, robuste og glade gymnaster, som har lyst til sporten hele livet. Kom og vær med, til sportsligt fællesskab i sjove rammer. Vi glæder os til at se dig!
Der vil være en ekstra udgift på ca. 350,- kr. for en opvisningsdragt, som pigerne efterfølgende beholder. Vær opmærksom på at beløbet er indlagt i kontingentet ved holdtilmelding. Eventuelt for meget indbetalt beløb refunderes når dragterne er bestilt.
Holdet deltager i:
· Foreningens lokalopvisning i Roskilde Kongres- & Idrætscenter, d. 6. april 2024.
· DGI's opvisning i marts.
· Gymnastik ved Fjorden i juni 2024.
Derudover kan lidt socialt samvær komme på tale, i løbet af sæsonen.
Den 4. lørdag hver måned er der gratis fællestræning for holdet i springcentret i Idrættens Hus, Roskilde - det er frivilligt om man deltager.
Bemærk: Som gymnast i foreningen, er det er muligt at tilmelde sig holdet: "Power Girls” om tirsdagen, hvis man har lyst til at springe endnu mere, i det fede springcenter.
Trænerne kan kontaktes: Martin Ilsøe: 27290521, eller Noah Waynert: 51513233.
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør