2019-2020 01.08.2019  -  30.06.2020
Vejledning

Ved tilmelding af gymnaster under 18 år, er det vigtigt at kontaktoplysninger er til forældre/værge, så instruktørerne har mulighed for kontakt i tilfælde af skader eller anden information om holdet. 
Det er kun det første mobilnummer instruktørerne kan se på holdlisten, Ekstra mobiltelefon bruges sammen med første mobil hvis der sendes SMS´er ud til holdet


Fortrydelsesret:

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
For at fortryde en indmeldelse kan du afmelde holdet ved at sende en mail til kontakt@roskildegf.dk med en kort begrundelse herfor.
Fortrydes indmeldelsen indenfor 14 dage, tilbageføres kontingentet til Dankortet.

Ved afmelding indenfor 2 måneder, fratrækkes der to måneders kontingent inden udbetaling.
Efter to måneder er kontingentet bindende.

Har du behov for hjælp, kan du kontakte foreningens administrative medarbejder, Lisbeth Walmod, på tlf.: 52 24 19 24 eller på mail: kontakt@roskildegf.dk

Roskilde Gymnastikforening har telefontid:

Mandag & onsdag kl. 16.30 - 19.00 samt tirsdag & fredag kl. 16.30 - 18.00.

Kontoret i Idrættens Hus, Kildegården 1, 4000 Roskilde er åbent:

Mandag & onsdag kl. 16.30 - 19.00.

Se her oversigt over alle holdene efter alder eller ugedag: Hold fordelt efter alder Hold opdelt efter ugedage


CrossGym 16+ (Cross)

CrossGym 16+

Instruktør:  Charlotte Munch


  • Holdet er for alle (16+) mænd og kvinder, der ønsker at komme i form.
  • Ønsker du at blive stærkere og mere udholdende - så er det her holdet for dig.
  • Træningen er hård - på den fede måde, og foregår både inde og ude.
  • Det er effektiv funktionel træning og styrketræning, hvor du giver den max gas!
  • Der trænes i starten med egen, og hinandens, kropsvægt, samt sjippetov. Senere håber jeg at vi kan komme til at træne med kettlebells, medicinbolde og andet.
  • Træningen udfordrer og forbedrer din kondition, styrke, balance, smidighed og koordination.
  • En træning i CrossGym kaldes for en WOD (Workout Of the Day), og består af en serie af øvelser, der skal gentages et bestemt antal gange på tid, eller så mange gange som muligt inden for et bestemt antal minutter (AMRAP - As Many Rounds As Possible).


 


Velmødt til CrossGym Roskilde Gymnastikforening :-)






Tilmeld/Læs mere - (2)

Motionsherrer (MoHer)
Motionsherrer
Instruktør: Hans Henrik Schmidt
Mandegymnastik
Til dig der trænger til at bevæge dig enten fordi du er ramt af stivhed i led og muskler. Eller fordi du gerne vil undgå det 😊 jeg garanterer vi kommer igennem HELE kroppen. Uden at løbe for meget rundt.
Holdet er tiltænkt noget mandehørm hvor der er plads til Alle der har mod på at tage fat på noget gedigen herregymnastik.
Opbygning
Led opvarmning
Puls
Styrke
Afspænding
Vel mødt
Tilmeld/Læs mere - (1)

Senior hold dig i form M/K (SHDIF)

Senior hold dig i form M/K

Instruktør: Rie Dabelsteen

Er en motionsform under hyggelige former sammen med jævnaldrende og ligesindede. Det er et motionstilbud tilrettelagt for seniorer.
 
Hvem kan deltage?
Det kan næsten alle, da man aldrig bliver for gammel til at starte på et seniorhold, Har man fysiske småskavanker, skal man netop af sted. Som Helle Gotved siger: "Det er din krop, og den er hvad du gør den til". Kom og få rørt dig, vær sammen med andre mennesker, og ha det godt bagefter.
Vi starter med opvarmning af hele kroppen, bagefter laver vi forskellige aktiviteter.
Vi slutter altid med afspænding.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Glad Motion M/K (GladM)

Glad Motion M/K

Instruktør: Rie Dabelsteen

Vi starter med en god gang opvarmning, hvor vi arbejder hele kroppen igennem. Vi får også rørt de store muskelgrupper: Mave-ryg-baller-lår-hofter samt skuldre. Vi laver let styrketræning. Til sidst slutter vi af med afspænding. Alt foregår til behagelig musik.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Hit Fit (HiFit)

Hit Fit

Instruktør: Rikke Skjold Larsen

Vi har taget udgangspunkt i musikken og den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne!

En Hit Fit Dance time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til en super varm og lærerig dansetime, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top.... - det kan ikke undgåes...!!

Tilmeld/Læs mere - (2)

Pilates for seniorer (Pilse)

Pilates for seniorer

Instruktør: Anne Palle Christensen

Pilates for seniorer fokuserer på åndedræt, præcision, koncentration, afspænding og en forbedret kropsholdning. Der arbejdes med balance, styrke og udvikling af den fysiske formåen.

Der løbes og hoppes ikke.

Vi anvender bolde og måtter til gulvøvelserne.

Bevægelserne er ledsaget af behagelig og rolig musik.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Seniordamerne (SPige)

Seniordamerne

Instruktør: Kirsten Damm

Holdet er for kvinder/damer ”oppe i årene”, og jeg overtog det sidste sæson. Holdet er for både øvede og uøvede gymnaster, som har lyst til i hyggeligt fællesskab at give kroppen en omgang god motion. Træningen kommer omkring både led, muskler, kondition, koordination og udstrækning, - alt sammen til god  musik. Sidst – men ikke mindst – får vi også rørt lattermusklerne til hver træning. Jeg glæder mig til at gense gymnasterne fra sidste sæson, men vil også rigtig gerne møde nye deltagere på holdet.

Gymnahopsa-hilsner

Kirsten (51357446)

 


Tilmeld/Læs mere - (1)

Aerobic mave/baller/lår (Aerob)

Aerobic mave/baller/lår

Instruktør: Solvejg Sørensen

Aerobic-Motion, mave/ balle/lår er en intens træning, der sætter gang i kroppen.

Der arbejdes på at få pulsen op og brændt en masse kalorier af, samtidig med godt humør.

Hele kroppen arbejdes igennem i hver time, med en god opvarmning, gymnastiske øvelser, Low Impact som ikke belaster knæ og ryg men får pulsen op og består af små trinkombinationer til god musik.

Mave-, balle- og lårtræning, Gymfit, styrke og gulvøvelser, samt elastikker og håndvægte..

Der arbejdes hen mod flad mave, stramme baller og fastere lår.

Timen afsluttes med udspænding på måtter, som er i hallen.

Aerobic sko anbefales. Håndvægte medbringes.

Glæder mig til en ny spændende sæson.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Krudtuglerne 3-5 år (Krudt)

Krudtuglerne 3-5 år

Instruktør: Ann Rasmussen

Man skal være fyldt 3 år når man starter på holdet.

Vi samles altid i rundkreds når timen starter, opvarmning evt. stop dans, stafet eller hvad vi finder på af sjove ting, lege med små redskaber eller en sangleg, redskabsbane, afslapning på madrassen, samling i rundkreds og farvel.

Der vil komme nogle dage hvor forældre også kan komme med ind og være aktive i løbet af sæsonen, datoerne får I senere. Da holdet er et børnehold, forventer vi at forældre sidder i omklædningsrummet og ikke i salen, det vil dog blive accepteret de første 2 træninger.

Jeg og mine to hjælpere ser frem til nogle hyggelige timer sammen med jeres børn i gymnastiksalen.

Med krudtugle hilsener

Ann Rasmussen

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen/Barn 2-3 år (VB2-3)

Voksen/Barn 2-3-år

Husk at både barn og voksen skal tilmeldes. 

Instruktør: Ann Rasmussen

Holdet er for voksen og barn hvor vi skal undersøge alt hvad vi har i gymnastiksalen, træningen vil starte med at vi samles i rundkredsen og bliver krydset af. Vi synger en goddag sang, vi vil lave lidt opvarmning hvor vi skal tumle rundt på evt. en forhindringsbane. Så vil vi lege med evt. småredskaber, redskabsbane, en leg, samling i rundkreds, farvel sang og tak for i dag.

Jeg ser frem til nogle hyggelige tumling timer sammen med jer.

Hilsen

Ann Rasmussen

Tilmeld/Læs mere - (0)

Rollingerne 3-5 år (Rolli)

Rollingernes 3-5 år

Instruktør: Didde Bendiksen

Holdet er for børn fra tre til fem år. Gennem sæsonen vil børnene blive introduceret til både rytme- og springgymnastikken gennem lege, redskaber, musik og deres krop.
Vi vil udforske hvad kroppen kan, både alene og i samarbejde med hinanden og redskaber. Træningerne vil bestå af samlinger, lege/aktiviteter med gang i den, sange, eventyr med redskabsbaner samt afslutninger, hvor vi får pusten ned, vha. mindfulness, yoga eller massage.
Under gymnastiktimen vil der være mulighed for at forældrene kan vente i omklædningsrummet.

Har I nogen spørgsmål er min mail: didde.n.b96@gmail.com

Jeg håber at se en masse glade børn

Hilsen Didde Bendiksen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Børn og deres aktive voksne 1- (VB1-2)

Børn og deres aktive voksne 1-2 år

Husk at både barn og voksen skal tilmeldes.  

Instruktør: Didde Bendiksen.

Holdet er for børn på et og to år og deres voksne, som gerne vil gå til gymnastik sammen, og bruge tid sammen på en anden måde end derhjemme. 

Vi skal lære lidt om hvad gymnastik er igennem leg, redskaber, musik og vores egen krop. Holdet vil have hoved-fokus på grund-motorikken og sanserne.

Der er en forventning om at alle deltager, i den grad de har mulighed for.

Har I nogen spørgsmål er min mail: didde.n.b96@gmail.com

Jeg håber at se en masse glade børn og voksne.

Hilsen Didde Bendiksen.
Tilmeld/Læs mere - (2)

Smølferne 4-5 år (Smølf)

Smølferne 4-5 år

Instruktør: Sussie Hermansen

Her hos Smølferne, fra 4-5 vil jeres børn få fornemmelsen for gymnastik gennem leg og bevægelse.

Vi vil lege gymnastikken ind i børnene, på et niveau som passer til alderen.

Vi har en masse forventninger til dit barn. Vi forventer, at dit barn er med på fis og ballade, elsker at bevæge sig og ikke mindst... at grine!

Hos os er det vigtigt at lære fra os på den sjoveste måde

Dog skal det siges, at træningen er uden forældre, da vi gerne vil hygge, grine, springe en masse, lege osv., uden opsyn fra de voksne.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Springmusene (SpMus)

Springmusene 7-10 år

Instruktør: Bo Belkov

Holdet for både de seje piger og højtflyvende drenge

For at deltage på holdet skulle man gerne kunne kravle, rulle, gå på fødderne og spænde i maven.

Du behøver ikke være en flying super kids, men vi skal nok  få dig op og flyve både i trampolinen og på springbanen, eller om du er mere til serie og dans så skal dette nok også blive trænet, men ingen slipper for serie eller at springe. Er der lidt krudt i dine spring eller serie så retter vi det ind, så det til sidst ender med en kanon opvisningen.

Træner på holdet er Bo og Mathias plus en masse herlige hjælpere, som nok skal hjælpe os igennem sæsonen.

Vi vil i løbet af året skulle et par ture til et springcenter, sammen med teamgymholdet og alle deres trænere.

Af opvisninger skal vi til DGI forårsdagene i marts og vores egen lokal opvisning i marts og vi slutter af i juni ude på Vigen til Gymnastik ved fjorden.

Vi vil skrive ud når vi kender datoer og tider på opvisningerne, når vi har dem.

Af udgifter vil der være lidt til dragter, da den dragt vi brugte sidste år, går igen til både drenge og piger.

Skulle man være vokset ud af sin dragt, så skal man lige medregne dette når man tilmelder sig holdet.

Skulle der opstå udfordringer undervejs i sæsonen, og man skal have fat i os trænere, så kommer der en seddel ud med alle de oplysninger i skulle få brug for.

Der vil komme lidt hjemmearbejde som vi klart regner med man udfører så godt man kan, men dette kommer også på den før omtalte seddel.


Tilmeld/Læs mere - (1)

Springmix fra 11 år (SpMix)

Springmix fra 11 år

Instruktører: Signe Kristensen, Frank Hansen & Rolf Bluhme Hansen

Vi vil fra sæsonstart være 3 instruktører og 3-4 hjælpere, alt efter antallet af gymnaster deler vi holdet op i grupper, for derigennem kunne differentiere undervisningen. På holdet er der både er plads til den øvede gymnast, samt den uøvede, vi har plads til alle.


Der vil blive brugt mange forskellige springopstillinger, som vil være med til at udvikle gymnasterne.

Vi prøver at arrangere en eller flere weekendtræninger.

Der skal forventes en udgift til opvisningsdragt på op til ca kr.200,-

Holdet har udvidet sæsonen frem til DGI´s sommerstævne i juni 2020.

Holdet deltager i følgende opvisninger:

· DGI´s forårsdagene

· RG sæsonafslutning 28. marts 2020

· DGI´s sommerstævne på Vigen


Tilmeld/Læs mere - (1)

Team Novus spring fra 13 år (Novus)

Team Novus spring fra 13 år

Vi er et mix hold for 13 til 17-årige, holdet består af en rytmeside og en springside der træner hver for sig, men laver opvisninger med et fælles samlet program.

Rytmegymnasterne træner hver mandag på Hedegårdenes skole kl. 17:45-19:15 og springsiden træner hver mandag fra kl. 19:45-21:15 og onsdag kl. 19:00-21:00 begge træninger på Kildegården

På springsiden ville vi gøre opmærksom på at der forventes en dragt udgift på omkring 500 kr.
Man vælger i starten af sæsonen om man vil gå på rytmesiden eller springsiden. Vi gør opmærksom på at der til opvisningerne vil være fællesserier som både spring- og rytmegymnaster skal deltage i. Derfor vil der også komme en del fælles træninger i løbet af sæsonen hvor vi træner sammen.

Rytmesiden bliver trænet af Cecilia Møller & Line Olesen og springsiden trænes af Frank Hansen & Signe Kristensen.

Team Novus Spring mix

Holdet er både for begyndere og øvede springgymnaster, som har lyst til at udfordre sig selv. Der er plads til alle uanset erfaring, da vi tilpasser træningerne, så den enkelte gymnast udfordres på eget niveau. Vi er med til at rykke jeres egne grænser, så i hele tiden udvikler jer. 
Selve træningerne  består af en opvarmning, hvor vi både laver styrke og får koppen ordentlig varmet op. Efter opvarmningen vi arbejder med grundteknikken, som håndstande og generel kropskontrol. Her efter springer vi en hel masse. 

Vi er to springtrænere, som ønsker at i er med til at have medvirkning på, hvilke spring der skal lægges fokus på. På denne måde har i også stor indvirkning på hvilke spring, som vi har med til opvisningerne.  Vi håber meget på at spring er lige noget for jer. Da vi lægger stor vægt på at spring skal fylde det meste af træningen. Vi ville komme til at øve lidt serie, når vi nærmer os opvisningerne til foråret. 

I forbindelse med dragter  ville der komme en ekstra udgift som i ville få oplysninger om i starten af sæsonen. 

Vi har en forventning om at du prioriterer træningerne samt opvisningerne og er klar på at yde dit bedste og blive udfordret som gymnast. Vi prioriterer også det sociale fællesskab på holdet, og håber på at se en masse energiske og engagerede gymnaster til en mega fed sæson med en masse gode oplevelser.

Team Novus er et nyt hold, der erstatter de tidligere hold: ”Juniorpigerne” og ”Kometerne” – men vi glæder os til at se både nye såvel som gamle gymnaster i den kommende sæson.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Springlopperne mix 5-6 år (SpLop)

Springlopperne mix 5-6 år

Instruktør: Sussie Hermansen 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Stjerneskud fra 7 år (StSku)

Stjerneskud piger 7-11 år

Instruktører: Martin Ilsøe & André Jespersen

Holdet er et hyggeligt springhold som (udover en masse spring) også øver balance, dans, serier, akro, styrke, mm.
Holdet er åbent for alle gymnastikglade piger, nye som gamle. Alle er velkomne til at komme og prøve holdet. Vi skal springe, lege, danse og have det sjovt - med hjælp fra vores mange skumredskaber, på luft-airtrack og i springgraven. Vi øver vejrmøller, håndstand, flikflak, trampolinspring, og måske en lille dans. Kom og få en sund fritid og lær seje tricks.

Vi deltager i 3 opvisninger i Roskilde i marts-juni. Der kan forekomme ekstra betaling til dragter i december. Kom glad og spring sammen med os. vi glæder os til at se dig!

 

Tilmeld/Læs mere - (0)

Supernovaer (Super)
Supernovaer piger 8-12 år

Instruktører: Martin Ilsøe & André Jespersen

Holdet er et hyggeligt springhold for øvede/letøvede piger som (udover en masse spring) også øver balance, dans, serier, akro, styrke, mm. Alle er velkomne til at komme og prøve holdets træning. Vi springer i springgrav og på airtrack og lærer og øver flik, salto, håndstand, tempoflik, baglænder, mm. Vi er et dedikeret og socialt sammentømret trænerteam med plads til at differentiere træningen efter den enkelte gymnasts behov og niveau. Holdet deltager i 3 opvisninger i Roskilde i marts-juni. Der kan forekomme ekstra betaling til dragter i december.

Vi glæder os til at se en masse gymnastikglade piger- nye som gamle :)

Tilmeld/Læs mere - (0)

Parkour begynder 8-15 år (ParkO)

Tilmeld/Læs mere - (1)

Åben spring træning (ÅbSpr)

Åben springtræning - Man skal være tilmeldt et andet hold i Roskilde Gymnastikforening for at tilmelde sig dette hold

I år er der 2 hold som er aldersopdelt i hhv. 8-11 år og 11-14 år. 

Ekstra-spring/Åben spring træning 8-14 år - for øvede piger og drenge (NB: vi deler hallen med RG teamgym)

Har du lyst til at boltre dig i et sandt drømmeland af et springcenter? Holdet er et ekstra springhold åbent for alle interesserede piger og drenge 8-14 år der i forvejen går på et hold i Roskilde Gymnastikforening og som har lyst til endnu mere træning. Vi træner tirsdag i det spritnye springcenter, som er et af landets fedeste springcentre, med springgrave, trampoliner mm. Holdet er især for de lidt mere øvede gymnaster. Vi varmer grundigt op og øver og lærer forskelige spring som flik, tempoflik, kraft, salto, strakt, baglænder osv. Vi skal have det sjovt og øve spring men ikke opvisning, som i stedet kan øves på gymnasternes normale hold. Kom og bliv endnu bedre til springgymnastik.

Vi glæder os til at se dig!
 
Tilmeld/Læs mere - (2)

TeamGym 3 dage (TGJur)

TeamGym (træning 3 dage)

TeamGym er et konkurrencehold for drenge og piger i alderen 8 til 16 år (fylder max 17 år i kalenderåret 2019) som har gået til gymnastik før og ønsker at dygtiggøre sig inden for både rytme og spring. TeamGym består af tre discipliner rytme, bane og trampolin. Vi kommer til at arbejde meget med teknik inden for alle tre discipliner, samt den kondition, udholdenhed, styrke og smidighed der er nødvending for at man kan dyrke TeamGym.

Der er ikke nogen krav til hvor dygtig man skal være for at gå på holdet, men det er vigtigt at man har lyst til at forbedre sig og arbejde med gymnastikken. Oplever vi trænere ikke den rette indstilling hos gymnasten vil i samråd med forældrene anbefale et andet hold til gymnasten som passer bedre.

Opvisninger og konkurrencer

Alle gymnaster får mulighed for at komme på at konkurrence hold, men det er os trænere der fordele gymnasterne på konkurrenceholdene. Gymnasterne bliver fordelt ud fra deres niveau, modenhed og attitude.

Vi planlægger at deltage i to til fire konkurrencer og tre opvisninger, så det må påregnes at gymnasterne har et travlt forår.

Udgifter udover kontingentet

Udover kontinentet skal man påregne ca. 700 kr. til en dragt som skal bruges til konkurrencer og opvisninger, og 225 kr. til konkurrencelicens. Dragten er den samme som sidste år der vil være mulighed for at købe en ny og hvis man er heldig kan man måske købe den brugt af en gymnast der er stoppet.

Træninger

Vi træner tre gange om ugen tirsdag og torsdag vil primært være springtræning (springcenter) mens lørdag vil primært være rytmetræning (rytmehal). Rytmetræningen vare 1,5 til 2 timer og ligger mellem kl. 9 og 14.

Tilmeld/Læs mere - (1)

TeamGym 2 dage (TGMin)

TeamGym (træning 2 dage)

TeamGym er et konkurrencehold for drenge og piger i alderen 8 til 16 år (fylder max 17 år i kalenderåret 2019) som har gået til gymnastik før og ønsker at dygtiggøre sig inden for både rytme og spring. TeamGym består af tre discipliner rytme, bane og trampolin. Vi kommer til at arbejde meget med teknik inden for alle tre discipliner, samt den kondition, udholdenhed, styrke og smidighed der er nødvending for at man kan dyrke TeamGym.

Der er ikke nogen krav til hvor dygtig man skal være for at gå på holdet, men det er vigtigt at man har lyst til at forbedre sig og arbejde med gymnastikken. Oplever vi trænere ikke den rette indstilling hos gymnasten vil i samråd med forældrene anbefale et andet hold til gymnasten som passer bedre.

Opvisninger og konkurrencer

Alle gymnaster får mulighed for at komme på at konkurrence hold, men det er os trænere der fordele gymnasterne på konkurrenceholdene. Gymnasterne bliver fordelt ud fra deres niveau, modenhed og attitude.

Vi planlægger at deltage i to til fire konkurrencer og tre opvisninger, så det må påregnes at gymnasterne har et travlt forår.

Udgifter udover kontingentet

Udover kontinentet skal man påregne ca. 700 kr. til en dragt som skal bruges til konkurrencer og opvisninger, og 225 kr. til konkurrencelicens. Dragten er den samme som sidste år der vil være mulighed for at købe en ny og hvis man er heldig kan man måske købe den brugt af en gymnast der er stoppet.

Træninger

Vi træner to gange om ugen tirsdag vil primært være springtræning (springcenter) og lørdag vil primært være rytmetræning (rytmehal). Rytmetræningen vare 1,5 til 2 timer og ligger mellem kl. 9 og 14.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Foxy Ladies and Gentlemen spri (FoxyS)

Foxy Ladies and Gentlemen

 

Instruktør: Esben Buhl, Anja Hauge og Phie Lambert

Foxy Ladies and Gentlemen er et mixhold i aldersgruppen 18-35 år. Holdet er for dig, der har lavet spring-, rytmegymnastik eller dans før og er frisk på at være en del af et socialt og hyggeligt hold. Der vil blive lagt vægt på gode og energiske træninger med fokus på, at du som gymnast bliver udfordret og udvikler dig løbende. Ved opstart vælger du, om du henholdsvis vil være en del af rytmesiden eller springsiden.

Træningerne foregår i nogle af de bedste spring- og rytme-faciliteter på Sjælland, nemlig i Idrættens Hus på Kildegården. Holdet er et opvisningshold, og træningerne vil derfor munde ud i et samlet opvisningsprogram, som vi vil vise ved Stenbrostævnet i januar, DGIs forårsstævner og RGs opvisning i marts måned og sommerstævnet ved Roskilde fjord i juni måned.  


På Rytmesiden vil der være fokus på grundtræning, styrketræning, smidighedstræning, teknik og spring over gulv. Vi har både fokus på at udvikle jer individuelt som gymnast og som et samlet hold. Vi vil samtidig sørge for, at du får afprøvet forskellige gymnastik- og dansegenre fra street til moderne og kommer til at arbejde med forskellige udtryk i serierne. I denne sæson vil vi arbejde med håndredskabet bold - det forventes dog ikke, at du har erfaring med dette håndredskab.


På springsiden vil der være fokus på udviklingen af den enkelte gymnast. Vi vil arbejde både med standard opstillinger, men også en del stationsarbejde. På springsiden kan man starte, uanset om man er begynder, øvet eller meget øvet. Vi vil tilpasse træningen, så alle har mulighed for at udvikle sig. For os er det vigtigt, at man som gymnast arbejder fokuseret mod et mål, uanset om det er vejrmølle, salto, randi, eller triple out. For os er det vigtigt, at alle er lige, uanset hvilket niveau man er på. 


Vi har en forventning om, at du som gymnast kommer til alle træningerne med en lyst til at lære, blive udfordret og udvikle dig. Derudover forventer vi også, at du deltager i de sociale arrangementer, der vil blive afholdt, da det sociale er en ligeså vigtig del af holdet som det gymnastiske. På holdet lægger vi stor vægt på engagement, og vi forventer også, at du prioriterer træningerne og opvisningerne højt. Det er nemlig på denne måde, at vi kan sikre bedst mulig udvikling – ikke kun for dig selv, men også for hele holdet.

Til gengæld vil I også opleve, at vi som trænere møder forberedte op hver gang, og at vi vil gøre meget for at lytte til jeres ønsker.

Ud over kontingentet som betales i to rater, vil der blive indkrævet et beløb på maks. 900 kr., som vil dække alle udgifter til opvisningstøj.


Til sommer har planer om, at tage med til Festival del Sole. Det er en gymnastik festival i Italien som ligger fra d. 28. juni til d. 3. juli. Vi håber, at rigtig mange gerne vil deltage, men det er ikke et krav for at gå på holdet. Mere information følger ved sæsonstart.


Vi er i fuld gang med at planlægge sæsonen og opvisningens programmet og vi glæder os helt vildt til at se jer alle sammen torsdag d. 29. august.  


**** OBS! Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 21. september, hvor vi vil holde sæsonens første ekstra træning, med ekstra fokus på at lære hinanden at kende****


****OBS! De første 3 træninger er prøvetræninger, herefter kan man kun deltage i træningen, hvis man har tilmeldt sig holdet ****


Tilmeld/Læs mere - (1)

Rytme & Dans fra 6 år (RytD6)

Rytme & Dans fra 6 år

Instruktører: Ida Baes

På holdet elsker vi at danse og lege, holdet er derfor for friske børn, der elsker gymnastikken, og som elsker at røre sig. Træningen kommer til at foregå på Hedegårdene Skole i Roskilde. Formålet er, at alle på holdet får nogle sjove timer efter lange skoledage.

Ved sæsonens udgang, vil vi i foråret afslutte med en flot lokalopvisning for forældre, søskende, bedsteforældre og lignende. Der vil være en udgift i forbindelse med opvisningen. Vi glæder os til en fed sæson!

Tilmeld/Læs mere - (1)

Team Novus rytme fra 13 år (JuPig)

Team Novus Rytme (fra 13 år)

Instruktører: Cecilia Møller og Line Olesen

Team Novus er et mix hold for 13-17-årige. Holdet består af en rytmeside og en springside, der træner hver for sig, men laver opvisninger med et fælles samlet program.

Rytmegymnasterne træner hver mandag på Hedegårdenes Skole kl. 17:45-19:45, og springsiden træner hver mandag på Kildegården kl. 19:45- 21:15 og hver onsdag på Kildegården kl. 19:00-21:00.

Man vælger i starten af sæsonen, om man vil gå på rytmesiden eller springsiden. Vi gør opmærksom på, at der til opvisningerne vil være fællesserier og -indslag, som både spring- og rytmegymnaster skal deltage i. Det betyder, at selv om man har valgt at gå på springsiden, skal man forvente at skulle deltage i få rytmeserier. Vi har en forventning om, at uanset om man vælger spring eller rytme, så har man lyst til at være en del af et fælles hold, hvor man engagerer sig og tager et fælles ansvar for, at vi får nogle gode træninger.

Rytmesiden bliver trænet af Cecilia Møller & Line Olesen, og springsiden trænes af Frank Hansen & Signe Kristensen.

Rytmesiden:

Team Novus Rytme er et hold for både begyndere og øvede rytmegymnaster, som har lyst til at udfordre sig selv. Der er plads til alle uanset erfaring, da vi tilpasser træningerne, så den enkelte gymnast udfordres på eget niveau. I træningerne vil vi blandt andet arbejde med styrke, smidighed, grundteknik og forskellige gymnastiske genre. I løbet af sæsonen vil vi også arbejde med forskellige serier, som skal bruges i vores opvisningsprogram.

I forbindelse med dragter og håndredskab til opvisningerne vil der komme en ekstra udgift – udover kontingent. 

Vi har en forventning om at du prioriterer træningerne samt opvisningerne og er klar på at yde dit bedste og blive udfordret som gymnast. Vi prioriterer også det sociale fællesskab på holdet, og håber på at se en masse energiske og engagerede gymnaster til en mega fed sæson med en masse gode oplevelser.

Da rytme og spring siden ikke træner samme dag, skal man forvente at der ca. en gang om måneden vil være fælles onsdagstræninger med den anden del af holdet. Derudover vil der komme en del weekendtræninger, hvor vi skal fokusere på at lære hinanden at kende, have det sjovt og arbejde med vores samlede opvisningsprogram.

Datoerne vil I få at vide, så snart sæsonen starter. 

Hvis der er spørgsmål til holdet, kan vi kontaktes på mail.

Lines e-mail: olesen1310@hotmail.com

Cecilias e-mail: cbnm1995@gmail.com

Tilmeld/Læs mere - (1)

Dansepigerne 8-12 år (DnsPi)

Dansepigerne 8-12 år

Holdet er for alle danseglade piger i alderen 8-12 år - uanset om man har gået til dans/gymnastik længe, eller om man aldrig har prøvet det før.

Vi træner hver tirsdag fra kl. 17.30-19.00 i hallen på Hedegårdenes skole, hvor vi skal give den gas og danse til en masse god musik.

Til træningerne vil vi også arbejde med styrke, smidighed, balancer og andre rytme-gymnastiske elementer. Vi skal øve os på nogle flotte, fede og sjove serier, som skal vises til forskellige opvisninger hen mod slutningen af sæsonen. Derfor forventer vi også, at man kommer til træning og deltager aktivt, så man kan blive dygtigere og lære en masse god dans og rytmegymnastik. Vi skal blandt andet lære fede hiphop-serier og mere stille og elegante serier, og så skal vi også arbejde med vimpler.

I forbindelse med opvisningerne vil der være en ekstra udgift til opvisningstøj på ca. 250-300 kr.

Vi glæder os til at møde alle jer skønne dansepiger - nye såvel som gamle.

Hvis I har spørgsmål til holdet, er I velkommen til at skrive på Cecilias mail: cbnm1995@gmail.com

PS. De af jer, der gik på holdet sidste sæson, har allerede mødt Cecilia, som kom og hjalp til nogle af træningerne.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Foxy Ladies and Gentlemen rytm (FoxyR)

Foxy Ladies and Gentlemen

 

Instruktør: Esben Buhl, Anja Hauge og Phie Lambert

Foxy Ladies and Gentlemen er et mixhold i aldersgruppen 18-35 år. Holdet er for dig, der har lavet spring-, rytmegymnastik eller dans før og er frisk på at være en del af et socialt og hyggeligt hold. Der vil blive lagt vægt på gode og energiske træninger med fokus på, at du som gymnast bliver udfordret og udvikler dig løbende. Ved opstart vælger du, om du henholdsvis vil være en del af rytmesiden eller springsiden.

Træningerne foregår i nogle af de bedste spring- og rytme-faciliteter på Sjælland, nemlig i Idrættens Hus på Kildegården. Holdet er et opvisningshold, og træningerne vil derfor munde ud i et samlet opvisningsprogram, som vi vil vise ved Stenbrostævnet i januar, DGIs forårsstævner og RGs opvisning i marts måned og sommerstævnet ved Roskilde fjord i juni måned.  


På Rytmesiden vil der være fokus på grundtræning, styrketræning, smidighedstræning, teknik og spring over gulv. Vi har både fokus på at udvikle jer individuelt som gymnast og som et samlet hold. Vi vil samtidig sørge for, at du får afprøvet forskellige gymnastik- og dansegenre fra street til moderne og kommer til at arbejde med forskellige udtryk i serierne. I denne sæson vil vi arbejde med håndredskabet bold - det forventes dog ikke, at du har erfaring med dette håndredskab.


På springsiden vil der være fokus på udviklingen af den enkelte gymnast. Vi vil arbejde både med standard opstillinger, men også en del stationsarbejde. På springsiden kan man starte, uanset om man er begynder, øvet eller meget øvet. Vi vil tilpasse træningen, så alle har mulighed for at udvikle sig. For os er det vigtigt, at man som gymnast arbejder fokuseret mod et mål, uanset om det er vejrmølle, salto, randi, eller triple out. For os er det vigtigt, at alle er lige, uanset hvilket niveau man er på. 


Vi har en forventning om, at du som gymnast kommer til alle træningerne med en lyst til at lære, blive udfordret og udvikle dig. Derudover forventer vi også, at du deltager i de sociale arrangementer, der vil blive afholdt, da det sociale er en ligeså vigtig del af holdet som det gymnastiske. På holdet lægger vi stor vægt på engagement, og vi forventer også, at du prioriterer træningerne og opvisningerne højt. Det er nemlig på denne måde, at vi kan sikre bedst mulig udvikling – ikke kun for dig selv, men også for hele holdet.

Til gengæld vil I også opleve, at vi som trænere møder forberedte op hver gang, og at vi vil gøre meget for at lytte til jeres ønsker.

Ud over kontingentet som betales i to rater, vil der blive indkrævet et beløb på maks. 900 kr., som vil dække alle udgifter til opvisningstøj.


Til sommer har planer om, at tage med til Festival del Sole. Det er en gymnastik festival i Italien som ligger fra d. 28. juni til d. 3. juli. Vi håber, at rigtig mange gerne vil deltage, men det er ikke et krav for at gå på holdet. Mere information følger ved sæsonstart.


Vi er i fuld gang med at planlægge sæsonen og opvisningens programmet og vi glæder os helt vildt til at se jer alle sammen torsdag d. 29. august.  


**** OBS! Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 21. september, hvor vi vil holde sæsonens første ekstra træning, med ekstra fokus på at lære hinanden at kende****


****OBS! De første 3 træninger er prøvetræninger, herefter kan man kun deltage i træningen, hvis man har tilmeldt sig holdet ****

Tilmeld/Læs mere - (1)

Mini Acro 6-8 år (MiniA)

Mini Acro 6-8 år


Mini Acro er et hold, hvor træningen kommer til at indebærer styrke, smidighed og spring på måtte. Der vil blive taget grundelementer i brug indenfor akrobatikken, som fx håndstand, spagat, kateter. Samt vil der blive indarbejdet lege, med nogle af de overhævnet elementer. Igennem sæson vil der også arbejdes med momenter i par og trio, samt pyramider og serier som kommer til at indebærer alt det gymnasterne lærer på holdet.


Tilmeld/Læs mere - (1)

Sports Acro Aspiranterne fra 8 (AcroA)

Sports Acrobatik Aspiranter og øvede - hold 8 

Instruktør: Helle Nordahl, Astrid Meder

Hjælpeinstruktør: Emilie Müller, Signe Pørksen

Holdet er både for begyndere og let øvede. 

Sports Acro er en hold sport, hvor gymnasterne arbejder tæt sammen. Når man dyrker acrobatik er det vigtigt at man har tillid til hinanden, masse gåpåmod og tålmodighed. 

Acrobatik kræver mod, styrke og udholdenhed for at kunne dyrke denne sportsgren. 

Vi arbejder sammen både par/trio, og det er derfor er forventningen at man møder op ved alle træninger. 

Vores træning starter altid med en god og grundig opvarmning, hvor der vil blive trænet smidighed, styrke og balance. For at kunne få den rigtige smidighed er det meget vigtigt at der også trænes hjemme. 

For at gå på holdet skal man have tætsiddende tøj på, meget gerne shorts da gymnasterne står på hinanden, bare tæer og håret sat op. 

Der vil i løbet af sæsonen være forskellige opvisninger som gymnasterne skal deltage i, og i skal allerede nu sikre jer at det er muligt at deltage i disse arrangementer, da gymnasterne er meget afhængige af hinanden. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen på følgende opvisningesdatoer, hvor der er mødepligt for alle på holdet. 


 

  • DGI´s forårsopvisning første eller anden weekend i marts(dato ikke lagt endnu)
  • Lokalopvisningen i Roskilde hallen d. 30. marts 2019

Bemærk at der i år vil være udgifter til nye gymnaster til gymnastikdragt som er påkrævet at gå på holdet, udover dette vil det være muligt at bestille træningsdragt som dog ikke er påkrævet at købe. 

Vi glæder os igen i år til at se nye og gamle gymnaster, hvor vi igen i år vil få nogle dejlige træningsaftener sammen. 

På gensyn

Helle, Astrid, Emilie og Signe


 


Tilmeld/Læs mere - (1)

Sports Acro Aspiranterne øvede (AcroØ)

Sports Acrobatik Aspiranter og øvede - hold 8b

Instruktør: Helle Nordahl og Thea Nordahl Rasmussen

Hjælpeinstruktør: Astrid Meder og Ida Beisner 

Sports Acrobatik Aspiranter øvede, er for piger og drenge som er specielt udtaget fra Aspirantholdet af instruktørende. Holdet starter op midt september. Trænerne vil i løbet af de første to uger udtage de gymnaster som går på aspirantholdet, så udover at de stadig skal gå på aspirantholdet, vil pigerne få ekstra tid til at blive bedre på dette hold.

For at blive udtaget til dette hold, skal gymnasterne være klar til at træne hårdt med styrke, smidighed og spring. Der vil blive træningsprogram med forskellige discipliner som skal øves hjemme. 

Holdet arbejder hen på, at gymnasterne er klar til at gå videre til Sports Acrobatik konkurrencehold. 

Vi træner: 

  • Grundelementer, smidighed og balance 
  • Spring og styrke 
  • Momenter, par/trio og pyramider

Sæt allerede nu kryds i kalenderen på følgende opvisningesdatoer, hvor der er mødepligt for alle på holdet. 

  • DGI´s forårsopvisning d. 10 og 11 marts 2018 
  • Lokalopvisningen i Roskilde hallen d. 24 marts 2018
  • Grundlovsdag d 5. juni 2018 
  • DGI’ sommerstævne juni 2018 (datoen meldes ud senere)

Bemærk at der i år vil være udgifter til nye gymnaster til gymnastikdragt som er påkrævet at gå på holdet, udover dette vil det være muligt at bestille træningsdragt som dog ikke er påkrævet at købe. 

Vi glæder os igen i år til at se nye og gamle gymnaster, hvor vi igen i år vil få nogle dejlige træningsaftener sammen. 

På gensyn

Helle, Thea, Astrid og Ida

Tilmeld/Læs mere - (1)

Sports Acro Konkurrence (AcroK)

SPORTS ACRO, KONKURRENCE fra 7 år og ingen øvre grænse.

Da vi har afholdt udtagelsesprøve og herudfra sat holdet i sæson 2019/2020, er holdet som udgangspunkt lukket for yderligere tilmeldinger. Hvis du/jeres barn alligevel ønsker information om holdet bedes I kontakte os på mail:roskildesportsacro.konkurrence@gmail.com, hvor vi glædeligt vil besvare evt. spørgsmål (fx om ekstraordinær udtagelse i starten af sæsonen).


 


Tilmeld/Læs mere - (2)

Unicykling begyndere (UniBe)

Unicykling begyndere

Instruktører: Anna Møller Hansen, Kathrine Cornali Lerche, Freja Bjerregaard

Begynderholdet i unicykling er for dem som vil lære at cykle på ethjulet, og som lige er begyndt at prøve kræfter med tricks.

På begynderholdet træner vi balancen igennem forskellige lege, vi lærer tricks gennem workshops og vi øver formationer og små shows gennem samarbejde. 

Har du lyst til at prøve har vi en cykel du kan låne de første 2 gange, herefter skal du have din egen cykel med lyse dæk. 



Tilmeld/Læs mere - (1)

Unicykling Øvede (UniØv)

Unicykling Øvede

Instruktør: Mathilde Lennartz-Johansen

Unicykling Øvede er et hold for dem som mestrer de fleste basale tricks på deres cykel, gerne vil lære endnu mere og stille op i freestyle konkurrencer, samt for de allerdygtigste, som udover at træne på dette hold også træner i andre klubber og på landsholdet.

Holdet har deltaget til DM i gruppefreestyle mange gange, og de fleste på holdet deltager også til VM. I træningen er der fokus på, at alle får mulighed for at blive udfordret og kan hjælpe og motivere hinanden til at blive bedre, og der er råderum til selv at få indflydelse på hvad træningen skal indeholde. Trænerne står aktiviteter og øvelser, men cyklisterne skal også kunne være selvkørende på dette hold.


Tilmeld/Læs mere - (1)

Ekstra træning for tilmeldte u (UniEk)
Ekstra træning for tilmeldte unicyklister
Instruktører: Anna Møller Hansen, Kathrine Cornali Lerche
Hjælpeinstruktør: Freja Bjerregaard
Tilmeld/Læs mere - (1)

Trampolin Mini 5-8 år (TrMin)

Trampolin mini 5-8 år

Trampolin mini er et lille hold for de 5-8-årige, der gerne vil lære kroppen bedre at kende og lære teknik i trampolinspring. På holdet lærer vi om regler, når man springer stortrampolin, sikkerhed omkring trampolinen, lærer grundspringene, som er byggestenene til de sværere spring, og lærer at til trods for at stortrampolin i de fleste tilfælde er en enmandssport, så er sammenhold og venskab super vigtigt. Der vil naturligt være lidt ventetid mellem turene, hvor man bliver ved trampolinen, mens de andre springer. Der er korte ture, så alle prøver mange gange på en træning og kan holde koncentrationen inde i trampolinen.

Vi varmer grundigt op inden vi begynder at springe i trampolinerne.

Forældre er velkomne i salen, men må også gerne gå - vi skal nok passe godt på jeres børn.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse ect.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124
Tilmeld/Læs mere - (0)

Trampolin begynder (TrBeg)

Trampolin begynder 

Trampolin er sjovt og udfordrende - kald det en kontrolleret rutchebanetur! Hvis du er helt ny eller har prøvet det lidt før og gerne vil lære at springe trampolin med god teknik, så er det her holdet for dig. Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning lærer du trampolinspring, og hvordan man kan sætte springene sammen til øvelser. Uanset om du er helt ny i sporten eller har et lille kendskab til det, så er din udvikling og teknik i fokus, så du sikkert og kontrolleret lærer nye spring og forbedrer dem, du kan. 

Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med udstræk og afslutning af dagens træning.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen og supplerende træning.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse ect.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.

Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124

Tilmeld/Læs mere - (0)

Trampolin let øvede (TrLØv)

Trampolin Letøvede
 

Har du sprunget trampolin før i en forening og har mod på at arbejde videre med grundspring, saltoer og øvelser, så er det her holdet for dig. Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning arbejder du videre med trampolinspring, og især hvordan man kan sætte springene sammen til øvelser. Det er teknik, der er i fokus, så du sikkert og kontrolleret lærer nye spring og forbedrer dem, du kan. For at gå på Letøvet skal du kunne lave grundspringene (sidde-, mave- og ryglanding) med armtræk foran samt arbejde med/i gang med at lære ¾ forlænder og forlænder. Desuden har du lyst til at lære at lave 10-springsøvelser og evt. deltage ved begynderkonkurrencer.

Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med udstræk og afslutning af dagens træning.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen og supplerende træning.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse ect.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124
 
Tilmeld/Læs mere - (2)

Trampolin Øvede (TrØv)

Trampolin Øvede


Har du sprunget trampolin før i en forening, har lyst til at træne to gange om ugen, vil du arbejde mod at komme til konkurrencer og lære endnu flere trampolinspring, så er det her holdet for dig! Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning arbejder du videre med grundspring, saltospring og især hvordan man kan sætte springene sammen til øvelser. Det er teknik, der er i fokus, så du sikkert og kontrolleret lærer nye spring og forbedrer dem, du kan. For at gå på Øvet skal du kunne lave grundspringene (sidde-, mave- og ryglanding) med armtræk foran i god højde, lave ¾ forlænder og forlænder og kan/er ved at lære baglænder/barani med trampolinteknik. Desuden har du lyst til at træne højde og stil på 10-springsøvelser og har mod på at springe konkurrencer.


Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med udstræk og afslutning af dagens træning.


Tilmelding er efter aftale med trænerteamet – kontakt ovenstående instruktører eller skriv til cheftræner for trampolinafdelingen, Maila, på maila@roskildegf.dk eller på 40164446.  


Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:


  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Man prioriterer træningsdage
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen og supplerende træning.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse ect.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124


Tilmeld/Læs mere - (1)

Trampolin konkurrence (TrKon)

Tilmeld/Læs mere - (1)

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle